Vilkår og betingelser
1. Generelle oplysninger om virksomheden
Virksomhedens juridiske navn: Taavani ApS
Virksomhedens kaldenavn: Taavani
Selskabsform: Anpartsselskab
CVR: 43164597
Adresse: Tuapannguit 38, 3900 Nuuk, Grønland
Telefonnummer: +299 385490
Officiel e-mailadresse: info@taavani.gl
Taavani ApS (herefter benævnt Taavani) er et erhvervsrejsebureau, som servicerer virksomheder i forbindelse med erhvervsrejser. Et hvert køb hos Taavani sker på de efterfølgende generelle betingelser, som du som kunde (herefter benævnt “Kunden”) anses for at have nøje gennemlæst og accepteret.
2. Taavani’s rolle og ansvar
Taavani tilbyder Kunden mulighed for at foretage reservation via eget online booking system eller ved personlig service, herunder telefonisk eller via e-mail. Typisk vil der være tale om en kombination af begge muligheder. De simple A-B rejser kan med fordel bestilles online, hvorimod de mere komplicerede rejser i højere grad kræver personlig rådgivning. Taavani samarbejder både med luftfartsselskaber og hoteller.
3. Aftale indgåelse
3.1 Online
Aftale om formidling af en flybillet og/eller hotel mellem Taavani og Kunden er indgået og bindende for begge parter, når kunden har gennemført reservationen på Taavanis reservationsportal. Inden Kunden gennemfører betalingen og dermed accepterer aftalen om formidling, har Kunden ved tilkendegivelse i en ”klik af”-boks modtaget og læst disse almindelige betingelser samt accepteret – tillige ved tilkendegivelse i en ”klik”-af boks, at Taavani optræder som agent for luftfartsselskabet.
3.2 Telefon eller e-mail
Aftale om formidling af en flybillet eller hotel mellem Taavani og Kunden er indgået og bindende for begge parter, når kunden har accepteret bestillingen, enten telefonisk eller per e-mail.
4. Ansvarsfraskrivelse
Taavani optræder alene som agent for de i reservationen involverede selskaber. Taavani garanterer og sikrer ikke, at disse leverandører leverer de aftalte serviceydelser. Taavani vil ikke kunne holdes ansvarlig for handlinger uden for Taavanis kontrol i forbindelse med services eller for eventuelle skader, tab, forsinkelser, manglende levering, uregelmæssigheder eller konsekvenser heraf, som måtte være forårsaget af forsømmelse, misligholdelse eller andre handlinger eller manglende handlinger fra en leverandørs eller en underleverandørs side, herunder leverandøren af online booking systemer. I særdeleshed garanterer eller sikrer Taavani ikke, at den bestilte rejseservice reelt vil blive leveret af leverandøren. Hvis en leverandør misligholder sine forpligtelser forud for levering af en betalt rejseydelse, vil Kundens eneste mulighed for refusion være at henvende sig til den misligholdende leverandør, sit eget forsikringsselskab eller kreditkortudstederen. Taavani vil ikke kunne holdes ansvarlig for udsving i priser, ændringer i tidsplaner eller serviceydelser, der leveres af en leverandør, og som opstår efter disse serviceydelser er bekræftet og betalt. Taavani fraskriver sig ethvert ansvar for fejl eller mangler i reservationer, billetpriser eller andre informationer, der er leveret automatisk af et luftfartsselskab eller andre reservationssystemer, og for datasikkerheden, mens data sendes via internettet. Vi gør opmærksom på, at undladelse af at afgive eller afgivelse af ukorrekte oplysninger til Taavani kan få store konsekvenser for den rejsende og i værste fald medføre forbud mod indrejse til den ønskede destination. Forhold som Taavani som udgangspunkt ikke kan holdes ansvarlig for.
5. Prisoplysninger og rejseforslag
Ved prisoplysninger og rejseforslag, mundtlige såvel som skriftlige, foretager vi ikke en reservation. Priser og pladser er vejledende og kan derfor først bekræftes, når vi har foretaget reservationen og afsendt en bekræftelse.
6. Reservation af rejser
På Kundens forespørgsel enten pr. telefon, e-mail eller via en booking formular reserverer Taavani forretningsrejser med fly og foretager hotelreservationer på basis af følgende:
6.1 Reservation af fly:
Taavanis rejsekonsulenter booker flyrejser via et reservationssystem eller via Taavanis egne eller tredjemands værktøjer til søgning på luftfartsselskabernes hjemmesider.
6.2 Reservation af hotel:
Taavanis rejsekonsulenter reserverer hotel via reservationssystemet eller uden for reservationssystemet (fx pr. telefon/e-mail). Taavani foretager reservationen, Kunden modtager en bekræftelse, og betaling af hotel foretages af Kunden selv direkte hos hotellet medmindre andet er aftalt med Kunden.
7. Produkter
7.1 Fly
Ved bestilling af en flybillet er det vigtigt at være opmærksom på billettens gældende regler, da størstedelen af solgte billetter i dag bl.a. har restriktioner i forbindelse med ændring og annullering. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at den rejsendes navn i billetten stemmer overens med navnet i det gyldige pas.
7.2 Hotel
Reservationer foretages igennem Taavani og garanteres typisk med Kundens eget kreditkort. Det er Kundens ansvar at sørge for betaling direkte på hotellet samtidig med evt. ekstra tilkøbte ydelser, medmindre andet er aftalt med Kunden.
8. Bekræftelse
Taavani fremsender i forbindelse med alle reservationer (fly og hotel) en bekræftelse, der beskriver de enkelte elementer, som indgår i reservationen. Denne benyttes som bevis for gyldig reservation. Det er Kundens eget ansvar straks at reagere, såfremt bekræftelsens indhold ikke er i overensstemmelse med det bestilte/aftalte, således at fejlen/manglen kan rettes. Kontroller derfor altid bekræftelsen ved modtagelsen.
9. Forsikring
9.1 Sygdoms- og afbestillingsforsikring
Kunden kan ved køb af dyrere restriktive billetter med fordel tegne en sygdoms- og afbestillingsforsikring. Derved vil der være mulighed for at opnå fuld refundering i tilfælde af akut opstået og lægedokumenteret sygdom inden afrejsen. Forsikringen kan tilkøbes i forbindelse med booking hos Taavani.
9.2 Forsinket fremmødeforsikring
Taavani anbefaler alle sine rejsende at tegne en “Forsinket Fremmøde ”-forsikring. Forsikring kan oftest tegnes ved eget forsikringsselskab, GOUDA, Europæiske rejseforsikring eller tilkøbes under bookingen.
9.3 Rejseforsikring
Forretningsrejser er ikke omfattet af Den Offentlige Sygesikring. Taavani anbefaler, at Kunden tegner en rejseforsikring til dækning af omkostningerne i forbindelse med sygdom og evt. hjemtransport. Taavani er uden ansvar for de følger og omkostninger, en manglende tegning af rejseforsikring måtte medføre.
10. Ændring/annullering
Ændring eller annullering af en reservation er altid underlagt de gældende regler for reservationen. I det omfang, det er muligt, og hvis Kunden anmoder om det, vil Taavani annullere flybilletter samt reservationer af hotel, med forbehold for overholdelse af den pågældende rejseleverandørs betingelser. Taavani vil behandle alle tilbagebetalinger af refunderbare billetter med fradrag af eventuelle administrationsgebyrer fra luftfartsselskabets side, mod et særskilt servicehonorar. Taavani fremsender altid en opdateret bekræftelsesmail i forbindelse med ændring eller annullering.
11. Servicehonorar
Taavani opkræver servicehonorarer i henhold til de af Kunden bestilte serviceydelser.
Reservationer foretaget via Taavanis online booking system:
Ønskes der personlig rådgivning i forbindelse med en online booking (eksisterende eller fremtidig) opkræves der et servicehonorar for dette. Det kan fx være rådgivning om:
• Visum
• Online check-in
• Bagageregler
• Billetpris- og regler
• Ændring, som ikke kræver en ny billetudstedelse
• Ekstra services såsom ekstra bagage
Vi opkræver ikke et servicehonorar, når det drejer sig om:
Systemnedbrud, Taavani fejl eller mangler i opsætningen af online bookingsystemet
12. Betaling
Hos Taavani kan betaling ske med Kundens eget kreditkort eller faktura udstedelse med en betalingsfrist på op til 8 dage. Betales ikke rettidigt forbeholder Taavani sig retten til at annullere bookingen.
12.1 Taavani accepterer betaling fra følgende:
Visa, MasterCard, Apple Pay, MobilePay, GooglePay.
12.2 Merchant fee
Ved betaling med kreditkort opkræves et merchant fee på mellem 0,70 % – 3,75 %, afhængigt af det valgte kreditkortselskab. Merchant fee’et opkræves kun på servicehonorarer, og hvis Taavani pålægges et sådant fee hos flyselskabet eller hotellet.
13. Virksomheds information
Hos Taavani har Kunden en registreret virksomhedsprofil, indeholdende alle relevante data så som virksomhedens navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson, firmaaftale og overordnede rejsepolitik.
Det er Kundens eget ansvar at sikre, at Taavani til enhver tid har de korrekte oplysninger. I tilknytning til virksomhedsprofilen er det påkrævet at alle rejsende i virksomheden har en personlig profil. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at Taavani har alle relevante og korrekte oplysninger for Kundens rejsende.
Minimum information for oprettelse af en personlig profil er følgende:
• Fulde navn (i henhold til gyldigt pas)
• Adresse
• Fødselsdato
• Mobilnummer og e-mail
• Derudover anbefaler Taavani, at profilerne indeholder oplysninger om pasnummer og eventuelt bonuskort.
Det er desuden Kundens ansvar selv at vedligeholde og opdatere profilerne samt slette profiler, hvis en medarbejder ikke længere er ansat. I tilfælde af misbrug af profiler hæfter Kunden selv for evt. udstedte billetter.
Taavani behandler alle informationer med fuld fortrolighed.
Data Protection: link til privacy policy kommer her
14. Klager
Eventuelle klager skal fremsættes overfor flyselskabet, hotellet mv. eller overfor Taavani, som altid vil tilbyde bedst mulig assistance for hurtigst muligt at finde en årsag/løsning. Enhver klage skal fremsættes inden for rimelig tid. I modsat fald taber Kunden retten til at påberåbe sig manglen. Bistand i forbindelse med en mangel, for hvilket Taavani optræder som agent, indebærer ikke, at Taavani herved har anerkendt et ansvar for den opståede mangel ved ydelsen, og fritager ikke Kunden for betaling af mulige meromkostninger, der er opstået ved den af Taavani ydede bistand til den rejsende, medmindre manglen skyldes en fejl fra Taavanis side, og derfor kan kræves afhjulpet omkostningsfrit.
15. Taavani service
Taavani tilbyder Kunden mulighed for assistance i forbindelse med rejserelaterede hastesager, såsom ændringer, annulleringer og bestillinger uden for den almindelige åbningstid (mandag til fredag 08:00 – 17:00 UCT-3). Taavani opkræver et servicehonorar pr. henvendelse.
16. Strejker og uregelmæssigheder
I tilfælde af strejke vil Taavani yde bistand i forbindelse med ændring af reservationen. Dette kan dog først lade sig gøre i det øjeblik, en strejke er en realitet og udelukkende ifølge de i reservationen involverede selskabers anvisninger. Taavani påtager sig intet ansvar for følgerne af eventuelle strejker, herunder hvis det ikke er muligt at få reservationen ændret hos det involverede selskab. Er en strejke varslet men endnu ikke trådt i kraft, er det Kundens ansvar og omkostning, såfremt Kunden alligevel ønsker at ændre eller annullere en reservation.
17. Kundens ansvar/gyldig rejsehjemmel, pas, visum og vaccinationer
Kunden er ansvarlig for at de rejsende medbringer gyldigt pas (minimum 6 måneders gyldighed fra afrejsedagen anbefales) og evt. visum, og at de samtidig har sørget for de nødvendige og påkrævede vaccinationer for den aktuelle rejse. Det påhviler Kunden ved modtagelse af bekræftelsesmailen fra Taavani at kontrollere, at navn i billetten stemmer overens med det i passet, og at øvrige rejsedokumenter er korrekte. Såfremt, der er uoverensstemmelse mellem rejsedokumentet og den rejsendes navn i passet, kan det føre til afvisning ved check-in. Taavani påtager sig intet ansvar, såfremt Kunden opgiver ukorrekte eller mangelfulde oplysninger.
18. Lovvalg og værneting
Enhver tvist vedrørende betingelsernes fortolkning, og ethvert krav mod Taavani skal afgøres efter grønlandsk ret og med de grønlandske domstole som værneting.